mastopati smerter i bryster menstruationssmerter perimenopause holistisk behandling BICOM biofrekvensbehandling

Brystsmerter før menstruation, erfaringer fra min klinik

Brystsmerter før menstruation er en udbredt udfordring for mange kvinder. Ømme, spændte eller hævede bryster kan være en tilbagevendende del af cyklussen og i nogle tilfælde påvirke både velvære og dagligdag.

I min klinik i København møder jeg ofte kvinder med netop denne problemstilling – særligt i forbindelse med hormonelle ubalancer og livsfaser som perimenopause.

Hvorfor opstår brystsmerter før menstruation?

Brystsmerter (cykliske brystsmerter) hænger typisk sammen med hormonelle udsving i den sidste del af menstruationscyklussen. Når niveauerne af østrogen og progesteron ændrer sig, kan det påvirke brystvævet, så det føles:

  • mere spændt

  • hævet

  • ømt og følsomt

For nogle er der tale om let ubehag, mens andre oplever smerter, der påvirker både bevægelse og livskvalitet. Mine klienter beskriver ofte:

  • ømme eller smertefulde bryster

  • spænding og “fylde” i vævet

  • hævelse

  • ømhed ved berøring eller fra tøj

  • ubehag ved fysisk aktivitet

  • smerterne opstår typisk i dagene op til menstruation og aftager igen, når blødningen begynder.

I klinikken ser jeg sjældent brystsmerter stå alene. Mange kvinder oplever samtidig:

  • humørsvingninger

  • lav energi

  • søvnforstyrrelser

  • en følelse af hormonel ubalance

Mine klienter er ofte kvinder med en travl hverdag hvor karriere, familieliv med venner, børn og fritidsaktiviteter skal gå op i en højere enhed, og det er ofte en kombination af travl hverdag, stress og hormonelle forandringer, der forstærker symptomerne. Mange beskriver også at de tidligere har haft stress, men oplever at kroppen ikke er kommet sig, og at de selv flere år efter, oplever at kroppen er svækket efter tidligere stress.

Jeg arbejder med en individualiseret homøopatisk behandling

I arbejdet med hormonelt betingede brystsmerter er det min klare erfaring, at en individuel tilgang gør en væsentlig forskel. I stedet for kun at fokusere på symptomet, tager jeg udgangspunkt i hele mennesket – både fysiske og følelsesmæssige aspekter og jeg anvender homøopati til at støtte kroppens egen regulering.

Jeg oplever ofte, at når kroppen begynder at finde bedre balance, reduceres brystspændinger og smerter. For nogle sker det hurtigt, mens det for andre er en mere gradvis proces.

I mange forløb kombinerer jeg homøopati med biofrekvensbehandling, afhængigt af den enkelte kvindes behov.

Her kommer et kort eksempel på et forløb med en kvinde med problemer i forbindelse med perimenopause: hun havde lav energi, humørforandringer og meget smertefulde bryster igennem hele sin cyklus.

Vi startede med at styrke hendes energi og humør – og allerede efter en måned mærkede hun en tydelig forskel. Derefter arbejdede vi målrettet med de fysiske symptomer med homøopati og biofrekvensbehandling (BICOM).

Resultatet?

Efter to behandlinger over to måneder var der en tydlig forbedring i energi og humør og de konstante smerter i brysterne var fuldstændigt væk! Så du behøver ikke have ondt, der kan gøres noget.

Hvad kan du selv gøre?

Der er  flere ting, du selv kan være opmærksom på:

  • reducere stressniveau

  • prioritere søvn og restitution

  • være opmærksom på kost og koffein

  • bruge en støttende bh

Brystsmerter før menstruation er almindelige, men de kan opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. I min klinik  er min erfaring, at når behandlingen tilpasses individuelt, er der ofte gode muligheder for at reducere både smerter og spændinger – og skabe en bedre hormonel balance.

Hvis du gerne vil have afklaring på om jeg kan hjælpe dig med dine hormonelt betingede brystsmerter så skriv til for at booke en 15 minutters gratis afklarende samtale.

Hvornår bør du søge læge?

Selvom hormonelt betingede brystsmerter som regel er ufarlige, er det vigtigt at få undersøgt:

  • smerter, der ikke følger din cyklus

  • knuder eller hårde områder

  • vedvarende eller tiltagende gener